onsdag den 30. januar 2008

Kulturel panikangst

Vi lever i en verden, der på mange måder er præget og plaget af frygt – på det personlige såvel som det offentlige plan.
Tidens erklæret største risiko og trussel – efter klimaet – er terror, der direkte oversat betyder frygt. Er verden blevet farligere end før? Er vi alle sammen hysteriske? Eller hvad er det egentlig, der sker?
For at sætte sagen på spidsen, vil jeg vove den påstand, at 9/11 udløste et anfald af panikangst i hele den vestlige verden. Et anfald, der sendte os ud i en panisk jagt på sikkerhed, hvor alt hvad vi gør for at forsvare os i virkeligheden er fuldkommen parallelt til de symptomer et angst-ramt individ udviser: Overdreven kontrol. Manglende vilje til at se virkeligheden i øjnene. Forsøg på at undgå angstprovokerende situationer.
Vi behandler terroren med den hårdeste lokale medicin, nøjagtigt som vi medicinerer os ud af den personlige angst. Og som alverdens fobikere indretter vi os en verden, der bliver stadig mindre for at undgå at blive ramt af angsten.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Men hvad hvis der nu bare er mere at være bange for ?

Anonym sagde ...

Eller måske er vi ikke mere bange - men taler bare mere om det ? Og hører og skriver om det i medierne ?