Skitse til forord til bogen om angstindustrien

Formålet med den er at vække en kritisk debat om hvordan terroren og den angst, den har skabt i befolkningen, misbruges af både politiske og økonomiske interesser. Et misbrug, der på den politiske side betyder at der gennemtrumfes en række ændringer af vores demokratiske kultur, der næppe ville have været accepteret, hvis vi ikke var angst-ramte. Og på den økonomiske side betyder, at der er en hel industri, der reelt er afhængig af at angsten er i stadig vækst.
Det vil sige at selv felter, der tilsyneladende arbejder på at mindske angsten, reelt har en stærk interesse i at angsten ikke mindskes. Som for eksempel sikkerheds- og overvågnings-industrien, der selvklart har stærke interesser i at trussels-billeder og skrækhistorier florerer.
Grunden til at det er vigtigt at sætte fokus på dette misbrug af angsten er, at det er en udvikling, der kan få alvorlige konsekvenser for vores kultur på to måder.
Dels er det problematisk for demokratiet, hvis vi bliver ved med at bevæge os ud ad en glidebane, hvor kontrol bliver stadig vigtigere end frihed og menneskerettigheder. Hvis vi tillader stadig færre rettigheder til formodede trusler, hvis vi osv.
Dels er det problematisk for vores mentale miljø, hvis vi tillader økonomiske interesser at pushe skrækscenarier i en lind strøm gennem alle medier, så en stadig større del af befolkningen i den vestlige verden plages af angstlidelser.
Jo mere vi tillader begge disse udviklinger, des hurtigere har terroren reelt vundet krigen.
Terror er mental krigsførelse – og på næsten alle punkter er den vestlige verden faldet i alle de baghold og fælder, man overhovedet kunne opfinde til sådan en krig. Jeg kan ikke komme på et eneste punkt, hvor vesten har vundet et slag i den mentale krig. Vi har ladt angsten ramme os, splitte os, forvirre os til at bruge vold og magt, narre os til at slippe vores demokratiske værdier, forføre os til at købe trøst og bedøvelse uden varig effekt, forstyrre vores dømmekraft, så vi ikke kan skelne mellem fiktion og virkelighed. For at sætte sagen på spidsen har vi tilladt terroren at sende os ud i et anfald af kulturel panikangst. Hvis vi ikke snart sætter ind med andet end symptom-behandling, kan tilstanden blive kronisk og livstruende.

Kulturel panikangst

Vi lever i en verden, der på mange måder er præget og plaget af frygt – på det personlige såvel som det offentlige plan.
Tidens erklæret største risiko og trussel – efter klimaet – er terror, der direkte oversat betyder frygt. Er verden blevet farligere end før? Er vi alle sammen hysteriske? Eller hvad er det egentlig, der sker?
For at sætte sagen på spidsen, vil jeg vove den påstand, at 9/11 udløste et anfald af panikangst i hele den vestlige verden. Et anfald, der sendte os ud i en panisk jagt på sikkerhed, hvor alt hvad vi gør for at forsvare os i virkeligheden er fuldkommen parallelt til de symptomer et angst-ramt individ udviser: Overdreven kontrol. Manglende vilje til at se virkeligheden i øjnene. Forsøg på at undgå angstprovokerende situationer.
Vi behandler terroren med den hårdeste lokale medicin, nøjagtigt som vi medicinerer os ud af den personlige angst. Og som alverdens fobikere indretter vi os en verden, der bliver stadig mindre for at undgå at blive ramt af angsten.

Det angst-industrielle kompleks

Hvor Eisenhower i 1961 advarede imod det militær-industrielle kompleks (det fænomen at en sammenvævning af industriens, militærets, embedsmænds og politikeres interesser skaber en øget produktion af stadig nye våben) virker det i dag nærliggende at pege på et angst-industrielt kompleks.
Hvis sammenblandingen af politiske interesser med økonomiske interesser fra særligt sikkerheds-industrien går for vidt, kan det føre til en veritabel angst-spiral, der kan have alvorlige konsekvenser for de grundlæggende sociale mekanismer som tillid og tolerance, der er afgørende for opretholdelsen af en demokratisk kultur.

Skrækscenarier

Hvis en hel verden kan gå i krig på baggrund af en enkelt mands løgne om en foderstof-fabriks evne til at fremstille masse-ødelæggelsesvåben, er hårde facts tydeligvis ikke længere det afgørende. Tilsyneladende har fiktionen til gengæld fået en vigtig rolle – nemlig den at forsyne amerikanske strateger med de skræk-scenarier, som de mener de har brug for til at kunne forebygge et nyt 9/11. Hvad gør det ved vores kultur at grænserne mellem fiktion og virkelighed i den grad opløses ? Hvilke konsekvenser har det i det lange løb, at hvervekampagnerne til det privatiserede militær som Blackwater i USA til forveksling ligner reklamer for et computerspil eller en actionfilm ?

Overvågning

Enhver trussel, der skaber utryghed, gør vi hvad vi kan for at bekæmpe med kontrol og overvågning. Samtidig med at alle disse kontrollerende tiltag i vid udstrækning snarere cementerer en tilstand af konstant utryghed og mistillid. Den vestlige verden er på den måde fanget i en ond cirkel, hvor vi ikke kan andet end at øge kontrollen, hvis vi vil undgå anklagen om at sætte sikkerheden over styr. Men jo mere kontrol, der skal til for at skabe tryghed, des mindre bliver det frie handlingsrum, der er tilbage. Har vi ofret friheden og tilliden i jagten på tryghed ?

Mere overvågning

Tror vi overhovedet på at det virker ? Eller kan vi bare ikke sige nej, når muligheden er der ?

Aldrig er vi blevet mere overvåget end nu, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i ny rapport

'Terrorpakke truer retssikkerheden' skriver Peter Keiding i information

"Politikernes forsøg på at hindre terrorhandlinger på dansk grund har taget overhånd og har sat danskernes retssikkerhed på spil, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i den nye udgave af den årlige rapport 'Menneskeret i Danmark.'

Ifølge afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra instituttet er danskernes frihed under pres. Hun peger især på terrorlovgivningen, der giver øget mulighed for at overvåge borgerne.

"Blandt andet registrerer myndighederne i dag al trafikdata, når vi taler i telefon eller går på nettet. Og Politiets Efterretningstjeneste kan uden dommerkendelse indhente oplysninger om bøger, der bliver lånt på biblioteket samt informationer om flypassagerers rejsemønstre."

Se også artikel i avisen.dk her

Aktuel debat om overvågning

Sten Blank skriver i Avisen.dk :

"Der er bekymring at spore i det danske samfund. Vores folkestyre er presset. Ikke bare udefra af idiotiske terrorister, men også indefra af politikere med kort udsyn.
Der er især tre områder der de sidste par år har vækket bekymring:
Ytringsfrihed
Elektronisk overvågning
Menneskerettigheder
Og nogle der endnu ikke bekymrer, men måske snart vil:
Visitationszoner
Kameraovervågning
Der er tale om flere tiltag der alle bliver vedtaget af de bedste grunde på jorden, men de er med til at forandre vores, VORES, folkestyre i en proces hvor borgerne er mistænkeliggjort på forhånd og slet ikke inddrages i processen om at beskytte "Rigets sikkerhed".
Så, hvilken trussel skal vi være mest bange for? Den ydre fjende eller vores indre forsvar?"