Skrækscenarier

Hvis en hel verden kan gå i krig på baggrund af en enkelt mands løgne om en foderstof-fabriks evne til at fremstille masse-ødelæggelsesvåben, er hårde facts tydeligvis ikke længere det afgørende. Tilsyneladende har fiktionen til gengæld fået en vigtig rolle – nemlig den at forsyne amerikanske strateger med de skræk-scenarier, som de mener de har brug for til at kunne forebygge et nyt 9/11. Hvad gør det ved vores kultur at grænserne mellem fiktion og virkelighed i den grad opløses ? Hvilke konsekvenser har det i det lange løb, at hvervekampagnerne til det privatiserede militær som Blackwater i USA til forveksling ligner reklamer for et computerspil eller en actionfilm ?